FKOF´s formål er at drøfte spørgsmål af fælles interesse og varetage medlemsorganisationernes fælles anliggender over for offentlige myndigheder og på anden måde, samt at støtte enkeltorganisationer i deres interessevaretagelse, når fællesudvalget anmodes herom.
Ansvarlig for Folkekirkens vejledende indsamlingsliste
De frie folkekirkelige organisationer arbejder uafhængigt af folkekirkens struktur men på folkekirkens grundlag. Mission er Folkekirken og de frie folkekirkelige organisationers fælles kristne opdrag, og der er idag stigende interesse for samarbejde mellem disse. Folkekirkens lokale forankring og frivillige hænder samt organisationernes forskellige ekspertise kan komplementere hinanden i høj grad.
Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg er et netværk af 50 frie folkekirkelige landsorganisationer, der arbejder med børn og unge, undervisning, diakoni og mission i Danmark og internationalt. Folkekirken i dens bredde kan ikke forstås uden disse organisationers omfattende arbejde for at være nærværende og åben kirke på tværs af sociale, sogne-, alders- og landegrænser.
FKOF ønsker fortsat styrkelse af folkekirkeligt samarbejde
Netværk, lovgivning, indsamling i kirker og en fælles indgang til de kirkelige organisationer er grundstenene i FKOF's arbejde som paraplyorganisation for en bred vifte af kirkelige organisationer. Det er FKOF's formål at drøfte spørgsmål af fælles interesse, repræsentere de frie organisationer i forhold til folkekirken og myndigheder, samt at støtte enkeltorganisationer i varetagelse af deres interesser, når de beder om det.
Til højre kan man klikke og læse vores seneste folder:
Hver søndag samles der i de fleste af landets kirker ind til støtte for kirkelige aktiviteter i Danmark og udlandet. FKOF administrerer denne liste og godkender organisationer til optagelse på den.